hvad du skal vide om hvalp

Køb af ny hvalp

At få en ny hvalp i huset er en dejlig og inspirerende oplevelse.

Netop derfor er hvalpens start i dens nye hjem så vigtig: Husk - god tid til hvalpen, når den flytter ind. Husk- vær venlig, men konsekvent.

Husk: 

  • Ormekur     
  • Vaccination     
  • Fodring     
  • Mærkning og registrering     
  • Sygekasse.

Ormekur
Inden hvalpens 1. vaccination skal den behandles mod spolorm. Hos dyrlægen kan man få råd og vejledning i forbindelse med ormekuren.

Vaccination
Første vaccination af hvalpen skal foretages, når den er 12 uger gammel. Før den tid har hvalpen antistoffer fra sin mor. Hvalpen vaccineres mod hundesyge, parvovirusdiarre, smitsom leverbetændelse og coronavirusdiarre.

Revaccination skal finde sted ca. 4 uger efter, altså når hvalpen er 16 uger. Derefter vaccineres 1 gang om året. I forbindelse med vaccinationen foretages et sundhedseftersyn. Ører, øjne, tænder, pels, hjerte og lunger er bl.a. nogle af de organer, som dyrlægen kontrollerer.

Fodring
Et spørgsmål, der ofte stilles, er: Hvad er den bedste ernæring? - Hvad er den sundeste kost?

Hunde har forskellige behov, helt afhængig af alder, brug og sunhedstilstand.

Hos dyrlægen kan man købe et færdigfremstillet foder, hvor kvaliteten er helt i top. Ejeren kan her være sikker på, at hvalpen får alt, hvad den har behov for uden yderligere tilskud af vitaminer eller mineraler. Foderet fås både som tørkost og dåsekost.

Mærkning
Det er ved lov besluttet, at alle hvalpe født efter 1. januar 1993 skal mærkes og registreres. Man kan sammenligne det lidt med biler, der er forsynet med et stelnr. og en registreringsattest, som angiver, hvem bilen tilhører. Mærkningen kan enten være en tatovering i øret eller lysken eller en mikrochip, som hunden får "sprøjtet" ind under huden.

Sygekasse
Desværre er det ofte sådan, at først når sygdom er opstået eller ulykke er sket, bliver man som hundeejer opmærksom på, at dyret kunne have været i en hundesygekasse.

Kommer hunden f.eks. alvorligt til skade med knoglebrud eller indre kvæstelser, løber de økonomiske omkostninger ved behandling hurtigt op. Tænk f.eks. også på et langvarigt øreproblem eller hudlidelser.

I sådanne tilfælde er mange glade for at sygekassen træder til. Det er derfor meget hensigtsmæssigt at melde sin nye hvalp i sygekasse.

 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail

Renlighedstræning

Renlighedstræning af den "nye" hvalp
Husk når hvalpen har sovet, spist og leget, så SKAL den besørge.
Vil du være 100% sikker på en hurtig renlig hvalp: SÅ MANDSOPDÆK DEN.
Hav altid godbidder i lommen, ros den, når den tisser/laver stort, der hvor du vil have det, og stik den straks en godbid.
Hvis den gør det, hvor du ikke vil have det, så brug altid det samme ord, hvergang, det kan være ordet: AH AH, FY, eller NEJ. Brug altid det samme ord og gentag det aldrig! Da hunden måske har lært hvad NEJ er, og ikke hvad NEJ NEJ er.

En hvalp på 8 uger, kan holde sig 1-2 timer når den er vågen.
Som 3 måneder er det 2-3 timer. Det øges med ca. 1 time pr. måned.
Regn med at den skal tisse 8-10 gange pr. dag.
Lad kun maden stå 20 min ved hver fodring, da det ellers blir svært at træne et renlighedsmønster.
På den måde lærer den også at spise når maden er fremme.

Kontroler spisetiderne og afføringen blir regelmæssig

Når han besørger udenfor, så ros ham så snart han er færdig og sig 'dygtig'
og giv ham en lækker godbid, foreks. kogt kylling.
Reserver kogt kylling kun til renlighedstræningen.
Alle i familien skal bruge den samme metode.

Irettesæt kun hvis du tager ham i tisseriet, og sig AH AH meget bestemt og tag ham op, mens han tisser (han vil holde op), og bær ham udenfor. Vent til han er færdig, ros ham og giv ham en kyllingegodbid.
Du er nu ved at lære ham at når han tisser det rigtige sted, så sker der noget rart.

SÅDAN FOREGÅR DET:

Når han tisser, siger du roligt <tisse>, det skal være det samme ord hver gang.
Så snart han er færdig, roser du og fortæller hvor dygtig han er og giver ham et stykke kogt kylling. Bagefter leger du lidt med ham

EN lille hvalp kan ikke kontrollere sin blære ret godt, hvis han er inde i alt for lang tid, tvinger du ham til at tisse der hvor han ikke må og på sigt kan du resikere at han aldrig blir renlig.

LAD VÆRE MED AT LUKKE HVALPEN UD PÅ EGEN *HÅND*, GÅ MED DEN UD ROS NÅR DEN GØR 'DET' OG GIV DEN KOGT KYLLING.

Hvis du lufter på offentlige steder, så husk dine hundeposer.

SAML OP EFTER DIN HUND! _ DEN KAN IKKE SELV.

Vær tålmodig, ødelæg ikke hvalpens tillid, ved at blive vred.

Husk at duftstofferne i urinen, vil få hvalpen til at tisse samme sted igen. Så gør rent med rodalon! Det fjerner lugten. Brug IKKE rengøringsmidler med salmiakspiritus, det har en lugt som kan få hunden til at tisse der hvor man har brugt det!

 

idé fra Olivers.:

Renlighedstræning
Det er meget vigtigt, at renlighedstræning sker på en rolig og positiv måde. Lige efter at hvalpen har spist, drukket, leget eller sovet vil der være stor sandsynlighed for, at den har behov for at tisse eller besørge. Her skal ejeren sørge for at tage hvalpen udenfor, fordi til at begynde med kan man ikke forvente, at hvalpen selv siger til. 

 

Vær opmærksom på de små signaler.  Ofte begynder hvalpen fx. at snuse omkring lige før den tisser.  Man bør lære at tolke sin hvalps signaler og tage hvalpen udenfor så ofte, der er behov for det.  Det er vigtigt at blive sammen med hvalpen til den har tisset eller besørget for at give hvalpen ros og belønning. De  fleste hvalpe lærer hurtigt, at de får belønning for at tisse eller besørge udendørs.

 


Renlighedsproblemer.

Om din hund har tisset et rigtigt eller
forkert sted er din vurdering, ikke
hundens - for den er der ikke noget
rigtigt eller forkert sted - bortset lige
fra dens egen kurv eller spiseplads.

uddrag fra bogen:

Victoria Stilwell

Det er mig eller
hunden

Sådan får du den perfekte hund

på dansk ved Vibeke Sandberg

fra forlaget: Lindhardt og Ringhof

ISBN. 978-87-11-43938-8

www.lindhardtogringhof.dk

 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail

Den nye hvalp

Tillykke med din nye hund. Det er en stor omvæltning for din hund at komme til et nyt hjem, især hvis den er hvalp og kommer lige fra dens moder og dens kuldsøskende. Nedenfor er nogle gode råd, som kan være med til at sikre, at hunden for en god start i dens nye hjem. Desuden er omtalt nogle praktiske ting, som du skal tænke på, herunder vaccination, registrering og forsikring af hunden.

Hundens ankomst til dens nye hjem
Hunden skal mulighed for at falde til i sit nye hjem uden straks at blive ladt alene. Hjemkomsten af en ny hund skal derfor planlægges, uanset om det er en hvalp eller en voksen hund. Det er en stor omvæltning for en hund at skifte hjem. I de første dage skal hunden derfor have ro, og der bør ikke komme for mange gæster i hjemmet. Desuden bør du kun gå korte ture med hunden.
Hunden bør ikke lukkes ude fra soveværelset, da den i starten har brug for tryghed og tæt kontakt med dens nye familie. Du skal derfor lade hunden sove i sin kurv ved siden af din seng. Du bør af og til have din hånd nede i kurven hos hunden, så den kan mærke, at du er i nærheden. Hvis hunden skal sove for sig selv, skal du i den første tid sove sammen med hunden i det rum, hvor den skal være.
Hvis du har en hund i forvejen, bør du lade hundene møde hinanden udefor hjemmet. Derved mindsker du risikoen for, at din gamle hund vil reagere aggressivt over for den nye. Når hundene har haft lejlighed til at hilse på og blive trygge ved hinanden, kan du tage hundene med ind i haven og lade dem lege sammen. Mens hundene leger sammen i haven, bør de ikke være i snor. Du skal kun gribe ind, hvis en af hundene er ved at blive trængt op i en krog, eller legen bliver så voldsom, at der er risiko for, at en af hundene vil lide overlast.

Køb nogle ting til hunden
Hunden bør have en kurv, hvor den ved, at den kan få lov at være i fred. Da kurven skal være et sted, hvor hunden synes, det er rart at opholde sig, må du aldrig vise hunden hen i kurven som straf, når den har gjort noget, som den ikke må.
Du skal også købe en snor samt et halsbånd eller en sele til hunden. En sele er mere skånsom ved halsen end et halsbånd. I hundens halsbånd eller sele skal være et ID skilt med dit navn og din adresse samt dit telefonnummer, således det er muligt at finde frem til dig, hvis hunden løber bort. Dette er lovpligtigt. Et sådant skilt specielt til hunde kan du bestille gennem en forretning, som handler med artikler til dyr.
Det er en god idé at anskaffe specielle skåle til mad og vand til hunden. Disse skåle må ikke kunne gå i stykker, og de skal være udformet sådan, at de ikke vælter, når hunden spiser eller drikke af dem. Hunden skal desuden have nogle ting, som den kan lege med. De skal være så robuste, at hunden ikke kan bide dem i stykker.
Afhængigt af hundens race vil en del af de løse hår sidde tilbage i pelsen, når den fæller. Hunden skal derfor børstes jævnligt, så disse hår bliver fjernet. Du bør derfor købe en speciel børste til hunden.

Vær kritisk ved valget af foder
Da hunden er et rovdyr, stiller den andre krav til føden end mennesker. Du bør derfor købe færdigtlavet hundefoder, eller lave mad specielt til hunden, hvilket betyder, at du skal sætte dig ind i, hvordan maden bør sammensættes. Hvis du vælger at købe færdigfremstillet foder, skal du være opmærksom på, at der er stor forskel på kvaliteten af det foder, der findes på markedet.
I det billigste foder er der ofte mange fyldstoffer i form af typer af kulhydrater, som hunden ikke kan fordøje. Selvom hunden også skal have kulhydrater, har den ikke samme behov for fyldstoffer som os. Det høje indhold af fyldstoffer i billigt foder betyder, at den skal have en større mængde foder per dag, set i forhold til den mængde, den skal have, hvis der er tale om kvalitetsfoder. Det betyder, at prisforskellen mellem billigt og dyrt foder ikke er så stor, som den middelbart ser ud til - hvis man beregner udgiften til foder per dag.
Den vigtigste bestanddel af hundens foder er protein, men det er ikke ligegyldigt, hvilken type protein, der er tale om. Langt den største del skal være dyrisk protein, der kommer fra kød. Du bør derfor undgå foder baseret på for eksempel soyaprotein.
Du skal være opmærksom på, at hvalpe, unghunde, voksne hunde og ældre hunde stiller forskellige krav til foderets sammensætning. Derfor fremstiller de forskellige firmaer specielt foder til hver af disse aldersgruppers særlige behov.

Læg hundens aktiviteter i faste rammer
I starten bør du lægge din hunds aktiviteter i relativt faste rammer - det vil sige, at den bør luftes, fodres og beskæftiges på nogenlunde de samme tidspunkter hver dag. Når hunden er faldet til i familien, kan du gradvist lære den, at de forskellige aktiviteter ikke nødvendigvis sker på faste tidspunkter.

Væn hunden til at være alene
Din hund bør fra starten lære at være alene hjemme. Du skal dog gå gradvist frem, idet du i starten kun forlader hunden et par minutter ad gangen – gerne flere gange om dagen. I de følgende dage forlader du hunden i længere og længere tid ad gangen. Sørg for at hunden er rolig og afslappet, når du forlader den. Hvis hunden begynder at hyle, er det fordi, at du er gået for hurtigt frem. Gå ikke straks tilbage til hunden, men vent til den er holdt op med at hyle. Når du forlader hunden næste gang, må den kun være alene i halvt så lang tid, som da den begyndte at hyle. Derefter øger du igen gradvist den tid, du er væk fra hunden, men i et langsommere tempo.
Når hunden er blevet vant til at være alene, skal denne tilvænningen holdes ved lige. Det betyder, at du jævnligt skal forlade hunde i kort tid ad gangen – også selvom det ikke er nødvendigt, for eksempel fordi du har ferie. Hvis hunden i en periode har haft dig hos sig hele tiden, bliver overgangen for stor, når du begynder at arbejde igen og er væk flere timer dagligt. Derfor bliver hunden angst, når den lades alene, hvilket kan betyde, at den hyler, gør eller ødelægger ting i hjemmet. Husk, at hverken voksne hunde eller hvalpe bør være alene hjemme i mere end 5 timer ad gangen, og at en hvalp aldrig må være alene hjemme en hel dag. Hvis det er nødvendig at forlade hunden i længere tid, må du få nogen til at passe den.

Lær familiens børn at respektere hunden
Hvis der er børn i familien, skal de lære at respektere det nye medlem af familien. Hunden skal have lov til at være i fred, når den ønsker det. Og den skal altid have fred, når den går hen i sin kurv. Du må aldrig lade hunden være alene sammen med mindre børn. Du bør heller ikke lade hunden være alene sammen med større børn, før børnene har lært, hvordan de skal opføre sig over for den. Du skal sørge for, at børnene behandler hunden nænsomt, så den ikke lider overlast, samt at deres leg med hunden ikke bliver for voldsom. Hvis legen bliver for voldsom, kan børnene blive bange for hunden.
Familiens børn skal desuden lære at være varsomme i forbindelse med fremmede hunde, som måske ikke er vant til børn. Et hund, som ikke har mulighed for at undvige - for eksempel, fordi den står bundet - kan reagere aggressivt, hvis man kommer for tæt på.
Selvom der ikke er børn i familien, er det meget vigtigt, at hunden lærer at være tryg ved børn. Når familie og venner kommer på besøg, har de måske deres børn med, og når du er ude at gå tur med din hund, kan der komme børn, som ønsker at klappe den. Børn reagerer ofte anderledes en voksne - bl.a. reagerer de mere impulsivt og har svært ved at se, når hunden ikke ønsker kontakt.

Lad familien deltage i pasningen af hunden
Familiens medlemmer bør i videst mulig omfang deles om forpligtelserne over for hunden, således, at den ikke knytter sig for stærkt til én person i familien. Både børn og voksne kan deltage i social kontakt med samt den daglige træning, motionering og aktivering af hunden. En for stærk tilknytning til én person kan give problemer med hunden senere i dens liv - for eksempel problemer med at være alene hjemme. Fodringen af hunden bør dog ikke foretages af mindre børn.



Det påvirker hundens adfærd at sove i sengen
Du skal være opmærksom på, at hvis hunden sover i sengen, kan påvirke dens adfærd på forskellig måde afhængigt af dens temperament. Det, at hunden sover hos og har nær kontakt med dig, vil knytte den stærkere til dig. Det kan være en fordel, hvis hunden har en tendens til at isolere sig, når du får den hjem. Men hvis hunden i forvejen har let ved at knytte sig til dig, er der risiko for, at denne tilknytning bliver for stærk, så hunden bliver så afhængig af dig, at den ikke kan foretage sig noget på egen hånd. Det kan betyde, at den bliver mere frygtsom eller får sværere ved at lære at være alene hjemme. Omvendt kan nogle hunde, som får lov at sove i sengen, opfatte det som om, den skal passe på dig, hvorfor den vil få sværere ved at opfatte dig som leder. Hunde, som har svært ved at acceptere deres position i familien, bør derfor ikke sove i sengen.

Lær hunden at blive renlig
Mens den er helt lille, vil en hvalp besørge, hver gang tæven slikker den på bugen og omkring kønsdelene. Derefter vil tæven fjerne hvalpens efterladenskaber. Senere vil hvalpen søge væk, når den skal besørge. Denne reaktion er en naturlig del af hvalpens udvikling, da hunde normalt ikke besørger, der hvor de opholder sig. Der er dog forskel mellem forskellige hunderacer på, hvor hurtigt denne adfærd udvikler sig. Når hvalpen har besørget et bestemt sted nogle gange, vil den opsøge samme sted, hver gang den skal besørge. Desuden vil den foretrække at besørge på samme underlag fra gang til gang.
Du kan ikke forvente, at din hund er renlig, når du får den hjem. Du skal lufte hunden, hver gang den har sovet, spist, drukket eller leget, da den ofte har behov besørge, når den har gjort dette. Hunde går søgende rundt og snuser, før de besørger. Du skal derfor også gå ud med hunden, når den opfører sig på denne måde, eller når den går hen til døren. På den måde lærer hunden, at den skal besørge udenfor. Du bør aldrig lade hunden besørge i rendestenen eller på fortovet, så den vænner sig til dette. Hvis du konsekvent kun lader den besørge på jord eller græs, vil den selv efterhånden kun gøre det dér. Medbring altid nogle plasticposer, når du lufter hunden, så du kan samle hundens afføring op, når den har besørget. Du kan købe plasticposer specielt til dette formål.
Hvalpe besørger oftere end voksne hunde. Du skal derfor være opmærksom på hvalpen, så den kan komme ud, hver gang den har behov for det - også når familien har gæster. Du kan ikke forvente, at en hvalp kan holde sig i flere timer.

Hunden skal vaccineres
Hunde skal vaccineres mod parvovirus, hundesyge og leverbetændelse. Som hvalp skal hunden vaccineres to gange med 4 ugers mellemrum. Hvalpe bliver normalt vaccineret første gang i 12-ugers alderen, evt. i 8 ugers alderen inden de kommer ud i deres nye hjem. De skal så vaccineres igen, når de er ca. 16 uger gamle. Hvis din hund endnu ikke er blevet vaccineret, må du hurtigst muligt sørge for, at den bliver det. Hunden er allerede vaccineret og dyrlægeundersøgt, hvis du får den fra et af internaterne under Dyrenes Beskyttelse. Voksne hunde skal vaccineres en gang årligt, således deres modstandsdygtighed over for smitte holdes ved lige.
Hvis hunden skal med til udlandet, skal den også vaccineres mod andre sygdomme. De enkelte lande har deres egne krav til, hvilke sygdomme hunden skal være vaccineret mod. Spørg derfor dyrlægen til råds i god tid inden en udlandsrejse.
Når du får hunden, kan den have indvoldsorm. Den bør derfor have en ormekur. Ormemidler er receptpligtig medicin og må kun gives efter anvisning fra dyrlægen.

Væn hunden til andre hunde og fremmede mennesker
For senere at blive tryg ved social kontakt med mennesker skal en hvalp præges på mennesker. Desuden skal den lære at generalisere denne prægning, så den accepterer alle mennesker uanset køn og alder. Denne prægning og efterfølgende generalisering er nødvendig del af hvalpens socialisering og sker i en speciel periode tidligt i livet, som omfatter 4. til 12. leveuge. I denne periode skal hvalpen have kontakt med flere forskellige personer - både børn og voksne samt mænd såvel som kvinder.
Hvis socialiseringen til mennesker skal have en varig effekt, er det dog vigtigt, at hunden regelmæssigt har kontakt med mennesker uden for familien, indtil den er mellem 1/2 og 1 år gammel. Det samme gælder for socialiseringen til andre hunde. Så tidligt som muligt bør hvalpen derfor ud at møde fremmede mennesker og andre hunde, så den lærer at blive tryg ved dem. Jo ældre, den bliver, før den møder fremmede, jo mere frygtsom vil den være over for dem. Derfor vil det blive sværere og sværere at vænne hvalpen til fremmede.
Hvalpen skal selv tage kontakt til de fremmede. Hvalpen må ikke presses til eller hindres i at tage kontakt. Først når hunden er blevet tryg ved fremmede, bør du lære den, at den først skal have lov, før den tager kontakt. Selvom du ikke regner med, at din hund vil bide eller snappe fremmede mennesker, bør du ikke opmuntre den til at være vagtsom over for fremmede eller beskyttende over for familien.
Hvis din hund er en hvalp, er det meget vigtigt, at den straks kommer ud blandt andre hunde. Du skal derfor sørge for, at hvalpen er påbegyndt et vaccinationsprogram. Hvalpe kan blive smittet med forskellige sygdomme. Derfor bør du i starten kun lade hvalpen være sammen med hunde, som med sikkerhed er vaccineret, og kun lufte hvalpen på steder, hvor der ikke er mange efterladenskaber fra andre hunde. Risikoen for, at hunden bliver smittet er dog ringe, og man kan sige, at denne risiko opvejes af fordelene ved, at hunden socialiseres korrekt blandt andre, venlige hunde.

Væn hunden til at køre i bil
Hvis du har en voksen hund, der ikke er vant til at køre i bil, bør du gradvist vænne den til at komme med ud at køre. Hvis du ønsker at anvende en transportboks, skal hunden dog først vænnes til at opholde sig i en sådan. I stationcars kan store hunde opholde sig i bagagerummet, men kun hvis dette er adskilt fra føreren med et gitter, således at hunden ikke bliver slynget mod føreren ved en hård opbremsning. I andre biler kan man anvende en sikkerhedssele, som er designet specielt til hunde.
I starten tager du hunden med i bilen i kort tid flere gange om dagen, mens motoren er slukket. Herefter skal den opholde sig i bilen sammen med dig i længere og længere tid af gangen. Når hunden er tryg ved at opholde sig i bilen, kan du forsøge at starte motoren og lade den køre. Når hunden har vænnet sig til dette, kan du køre en kort tur med den. Det er meget vigtigt, at de første ture bliver en positiv oplevelse for hunden, således du undgår, at den bliver angst eller køresyg. Når hunden er helt tryg ved at køre i bilen, kan du gøre køreturen gradvist længere. Du skal sørge for altid at have frisk vand med til hunden og må aldrig efterlade den i bilen, hvis den står i solen eller der af andre årsager er risiko for, at blive der bliver for varmt inde i den.

Hunden skal registreres i Dansk Hunderegister
Alle hunde i Danmark skal registreres i Dansk Hunderegister, senest når de er 4 måneder gamle. I forbindelse med denne registrering, som er lovpligtig, skal hunden være mærkes med en chip eller øretatoveres. Det er ejerens ansvar, at denne registrering bliver foretaget. Hvis din hund ikke allerede er blevet mærket og optaget i Dansk Hunderegister, skal du derfor kontakte dyrlægen, således hunden kan blive mærket. Hos dyrlægen vil du få udleveret en blanket, som skal indsendes til Dansk Hunderegister.
Du skal huske at meddele det til Dansk Hunderegister, hvis du skifter bopæl, hvis hunden dør, eller hvis du overdrager den til andre.
Det er i din egen interesse at få hunden registreret, da det så er muligt at finde frem til dig, hvis hunden bliver væk, og den ikke har en skilt med navn og adresse i halsbåndet. Bortkomne hunde bliver normal indbragt til politiet. Hvis det ikke er muligt at finde frem til hundens ejer, bliver den fremlyst og ofte anbragt på en internat. Hvis ejeren ikke melder sig senest 3 dage efter fremlysningen, kan hunden blive afhændet til en ny ejer eller aflivet.
Hunden er allerede registreret i Dansk Hunderegister og chipmærket, hvis du får den fra et af internaterne under Dyrenes Beskyttelse.

Hunden skal ansvarsforsikres
Ifølge loven har du pligt til at tegne en ansvarsforsikring på din hund. Denne forsikring skal dække, hvis hunden forvolder skade på andre mennesker eller deres ejendom. Hvis du ikke tegner en sådan forsikring, kan det blive meget dyrt for dig, hvis hunden forvolder personskade. Hvis du vil gå til træning med hunden, bør du sikre dig, at forsikringen også dækker skader forvoldt i forbindelse med denne træning (figurentdækning). Dette koster lidt ekstra.


Hunden bør sygeforsikres
Selvom det ikke er lovpligtigt, bør du sygeforsikre din hund. Hvis hunden bliver syg, eller der sker noget med den, kan dyrlægeregningen blive meget stor. Operation, indlæggelse eller medicinsk behandling af hunden kan let komme til at koste 6-10.000 kroner eller mere, og det kan være svært at betale så mange penge på en gang. Du skal dog være opmærksom på, at der typisk er en selvrisiko på 5-600 kroner.

Kilde: Dyrenes Beskyttelse 

 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail

Tævens fødsel

lånt fra leksikon.dk

Fakta om tævens fødsel

Da alle hunde er forskellige, kan være svært at give en standardbeskrivelse af en normal fødsel. Der findes dog gode råd, ud fra hvilke der kan gives en beskrivelse af et normalt fødselsforløb. Hundeleksikon har lavet en gratis drægtighedskalender så du kan beregne hvornår fødslen vil ske. Hvis du er i tvivl, bør du kontakte din dyrlæge for nærmere rådgivning.

Tiden før fødslen og bestemmelse af fødselstidspunktet | Forberedelser før fødslen
Opblokningsperioden | Uddrivningsperioden | Efterbyrden og perioden efter fødslen | Besværet fødsel

Til top

Tiden før fødslen og bestemmelse af fødselstidspunktet
Drægtigheden varer i gennemsnit 61 - 63 dage, målt fra ægløsningstidspunktet. Hanhundens sædceller kan overleve flere dage i livmoderen, og det er derfor ikke altid muligt at fastlægge fødselselstidpunktet ud fra første parringsdato. En normal drægtighed kan da vare mellem 58 og 68 dage. Du skal kontakte din dyrlæge, hvis din tævehund virker syg, trist eller går over tiden, dvs. over 65 dage fra sidste parring, da det da kan blive nødvendigt at foretage et kejsersnit.
I de sidste 1-2 uger før fødslen er fostrene blevet så store at de udfylder en stor del af tævens bughule. Da hvalpene fylder så meget, vanskeliggøres mavesækkens mulighed for at udvide sig, og det er derfor vigtigt at tæven får tilbudt det rette foder og mange små måltider i løbet af dagen. Pas dog på med at overfodre tæven, idet overvægt og dårlig kondition forøger risikoen for en besværet fødsel.
Sørg ligeledes for at tæven er gennemvaccineret og at tæven får en ormekur tre uger før den forventede fødsel. Hvis tæven er gennemvaccineret, overføres der antistoffer i modermælken de første 6 uger, hvorved hvalpene beskyttes mod sygdomme frem til 8-12 ugers alderen - på denne måde undgår du at skulle vaccinere hvalpene i 6-8 ugers alderen. I stedet skal den første vaccination ske i 8 ugers alderen, dvs. lige før adoptionen eller så snart hvalpen er kommet til sit nye hjem. Hvis tæven får en stort kuld hvalpe, kan det bliver nødvendigt at supplere med modermælkserstatning.
I den sidste tid op til fødslen begynder tævens mælkekirtler at vokse, men der kommer normalt ikke mælk i mælkekirtler før lige ved fødslen eller under fødslen. De sidste 7 dage før fødslen bør du dagligt måle tævens kropstemperatur. Du skal benytte et termometer, idet dette med nøjagtighed kan fortælle dig om din hund har en højere kropstemperatur end normalt. En voksen hund må have en kropstemperatur på 37.5-39.0. Da tævens kropstemperatur falder ca. 1 grad i de sidste 24 timer før fødslen, er dette et tegn på en snartlig fødsel. Du skal kontakte din dyrlæge, hvis fødslen ikke er startet 24-36 timer efter, at tævens kropstemperatur er faldet 1 grad. Du skal også kontakte dyrlægen, hvis tæven virker trist, svag eller viser tegn på feber, ligeledes hvis du ser et grønsort, betændt eller ildelugtende flåd fra livmoderhalsen, idet dette kan tyde på at der er et eller flere døde fostre. Hvis dyrlægen kontaktes i rette tid, kan du ofte nå at redde de tilbageværende fostre.

Til top

Forberedelser før fødslen
I den sidste uge af drægtigheden, begynder tæven at bygge en "rede" til sit kuld. Det er derfor meget vigtigt at kunne tilbyde tæven en god fødekasse, hvor hun kan føde sine hvalpe og pleje dem de første uger efter fødslen. Hvis tæven introduceres for fødekassen senest 7 dage før fødslen vil hun kunne føle sig tryg i den, når hun skal føde.
En fødekasse skal være så lang, så tæven kan ligge helt udstrakt i den ene retning, i den anden retning skal fødekassen være halvt så lang. Siderne skal være så høje, at hvalpene ikke kan kravle eller falde ud. Hvis der ikke laves en lille udgang, må siderne ikke være højere end at tæven selv kan gå ud af kassen. Hvis du følger disse regler, vil kassen ikke blive så lille, så tæven kommer til at mase hvalpene, eller så stor så hvalpene kan søge for langt væk fra tæven, hvorved de kan komme til at fryse.
Kassen bør laves i et materiale der er let at rengøre. I bunden skal der lægges noget sugende materiale, f.eks. aviser. Ovenpå lægges nogle rene tæpper, håndklæder el.lign. Kassens indhold skal skiftes efter behov: aviser, tæpper og håndklæder skal altid være rene og tørre. Hvis tæpperne / håndklæderne er tørre og rene, er der ingen grund til at skifte dem - tværtimod, idet tæven og hvalpenes lugte virker betryggende på den lille ny familie.

Selv om de fleste tæver rent instinktivt ved hvad de skal gøre, og faktisk har det bedst med mindst muligt indblanden fra ejerens side, så er det vigtigt at du kan støtte tæven - især hvis fødslen forløber unormalt. For at være forberedt på selve fødslen, skal du informere dig om hvorledes en normal fødsel forløber og sørge for at du har følgende ting parat: Ur, papir og blyant, saks, ren bomuldssnor, en engangssprøjte eller øresprøjte, køkkenrulle, engangsvaskeklude, en mild klorhexidin spray samt håndklæder der er vasket med et neutralt vaskepulver. Hav også dyrlægens og vagthavende dyrlæges telefonnummer liggende.


Til top

Opblokningsperioden
Den første fase af fødslen kaldes opblokningperioden. Opblokningsperioden varer 4-12 timer. Redebygningen begynder for alvor i denne fase, dette varer gennemsnitlig 6-12 timer, men kan vare 1-48 timer. Tæven er ofte urolig, halser, bliver varm og mister sin appetit. I visse tilfælde kaster den op.
Førstegangsfødende tæver kan blive meget urolige i opblokningsperioden. I visse tilfælde kan de slet ikke finde ro og render da måske rundt med den lille hvalp hængende ud af sig. Sørg da for at berolige din hund med opmuntrende ros, og vis hende hvor fødekassen er henne. Hvis tæven vil luftes, er dette helt i orden - husk dog at lufte hende med sele på, så du har check på hvad hun laver.
I opblokningsperioden bevæger livmoderen sig i regelmæssige sammentrækninger, hvorved livmoderhalsen smiddiggøres og fostrene placeres korrekt i livmoderen. I denne periode ses for første gang en lille væskefyldt blære i kønsåbningen. Tæven slikker sig hyppigt i kønsåbningen, idet der ofte siver lidt væske fra området. Fosterhinden sprænges af sig selv eller i forbindelse med tævens slikken.

Sammen med fosterhinden ses en smørende, grønlig væske. Dette grønlige udflåd ses samtidig med, at moderkagen løsner sig fra livmoderen. Hvis det grønne udflåd kommer før den første hvalp er født, kan det være en tegn på, at en eller flere moderkager har løsnet sig. Du skal kontakte din dyrlæge, hvis der ses grønt udflåd fra skeden, uden at den første hvalp fødes hurtigt herefter.
Førstegangsfødende tæver har en relativt længere opblokningsfase, mens mere rutinerede tæver har en kortere opblokningsperiode. Opblokningsperioden forhales, hvis tæven er meget nervøs eller stresses, det er derfor vigtigt at ejeren giver tæven ro til at føde.


Til top

Uddrivningsperioden
Den anden fase af fødslen kaldes uddrivningsperioden, dvs. den egentlige fødsel. Uddrivningsperioden kan vare op til 14 timer i alt. Perioden starter, når livmoderhalsen er helt åben og den første hvalp glider ind i livmoderhalsen. I uddrivningperioden begynder veerne at blive kraftigere og mere regelmæssige, her starter de egentlige presseveer. Uddrivningperioden slutter når fødslen er overstået.

Uddrivning af hver enkelt hvalp varer fra få minutter og op til 30 minutter. Du skal kontakte din dyrlæge, hvis tævens kraftige, konstante veer varer mere end 20-30 minutter uden at der fødes en hvalp. Selve fosterhinderne uddrives ofte 5-15 minutter efter hvalpens fødsel. Mellem hver enkelt fødsel hviler tæven sig. Hvileperioden kan vare op til 3 timer, især ved store hvalpekuld, hvor der kan der gå lang tid mellem fødslen af de sidste hvalpe. Du skal kontakte din dyrlæge, hvis hvileperioden overstiger 3 timer, dvs. hvis tæven har 2-4 timers svage veer eller fødselsaktivitet uden at der fødes en hvalp eller hvis der ikke er veer eller fødselsaktivitet i 2-4 timer efter foregående hvalps fødsel. Ved en normal fødsel, fødes den første hvalp typisk inden for 1 times presseveer, hvorefter de resterende hvalpe hver især bør fødes efter maksimalt 30 minutters presseveer.

Når en hvalp passerer igennem fødselsgangen, plejer den yderste af de to væskefyldte fosterhinder at briste. Hvalpen fødes derfor i en fosterhinde, som tæven bider itu, samtidig med at den bider navlestrengen over. Giv tæven 30-60 sekunder til at bide fosterhinden itu, så hvalpen hoved kommer ud i det fri. Hvis der går mere end 1 minut bør du hjælpe hvalpen ud af sin fosterhinde. Husk at du ikke må rive fosterhinden itu, mens hvalpen er i fødselsgangen, idet fosterhinden danner en lille ballon rund om hvalpen, der udvider fødselsvejen, beskytter hvalpen og fremmer de regelmæssige sammentrækninger der ses i opblokningsperioden. Det er vigtigt at tæven får lov til at slikke hvalpen på maven og brystet, idet tævens slikken fremmer hvalpens vejrtrækning.

Hvis tæven er uinteresseret i hvalpen, bør du dyppe en bomuldstråd og saks i klorhexidinopløsningen. Herefter binder du den tynde bomuldstråd ca. 2 cm fra hvalpens navle, hvorefter du klipper navlestrengen over, så hvalpen får en navlestreng på 3-5 cm. Gnid herefter hvalpen tør i en håndklæde.
Hvalpen skal herefter slynges med hovedet nedad: læg hvalpen på ryggen i din ene håndflade, så hvalpens hoved hviler på dine fingerspidser. Nu lægger du den anden hånd over hvalpen så dine fingre holder fast på hundens hovede. Du kan nu holde hvalpen sikkert i dine hænder. "Slyng" herefter hvalpen ved at løfte dine hænder opad, hvorefter du slynger dem i en bue nedad. På den måde slynger du vand ud af hvalpens lunger.
Herefter bør du frigøre hvalpens mund, næse og luftveje for blod, slim og fostervand - dette gøres ved at holde hvalpens hoved nedad i et par sekunder og ved at suge slimet ud af hvalpens mund med en engangssprøjte eller øresprøjte. Husk at du ikke skal danne undertryk i hvalpens mund, men kun meget forsigtigt suge slimet ud, ligesom tandlægens spytsuger suger væske ud af din mund.
Det er meget vigtigt at hvalpen har frie luftveje senest 3-5 min. efter fødslen. Risikoen for hjerneskade stiger efter 3-5 min. uden ilt. Dødeligheden stiger også drastisk.


Til top

Efterbyrden og perioden efter fødslen
Hundens fosterhinder og moderkager kaldes efterbyrden. Efterbyrden kan udstødes efter hver enkelt hvalp eller i portioner. Der kan således fødes indtil flere hvalpe, uden at der kommer fosterhinder, og det er disse tilbageblevne hinder, som skal udstødes til sidst, hvorefter livmoderen kan trække sig sammen. Det er vigtigt at du tæller fosterhinderne, så du er helt sikker på at alle fosterhindene er kommet ud. Der skal være lige så mange fosterhinder som hvalpe. Det er naturligt for tæven at æde fosterhinder og moderkager - tæven bør dog ikke æde for mange fosterhinder og moderkager, idet hun derved kan få diarré. Du skal kontakte din dyrlæge, hvis der er flere hvalpe end fosterhinder eller hvis er flere fosterhinder end hvalpe. En tilbageholdt efterbyrd, dvs. tilbageholdte fosterhinder, kan give tæven en livstruende underlivsbetændelse.

I de første 4-6 uger efter fødslen vil de fleste tæver have lidt brunligt, lugtløst flåd fra skeden. Flådet ses i forbindelse med sammentrækningen af livmoderen og dannelsen af en ny livmoderslimhinde. Du skal kontakte din dyrlæge hvis flådet er ildelugtende, eller hvis tæven virker trist og har feber.
Hvalpene skal ligge i fødekassen og beskyttes mod træk og kulde. Vej hvalpene og noter deres fødselsvægt. Første dag kan hvalpene tabe lidt i vægt, mens hvalpene herefter skal tage på i vægt. Det er ideelt med en omgivelsestemperatur på 30-33oC det første døgn, de følgende uger er stuetemperatur, dvs. 20-26oC passende.


Til top

Besværet fødsel
Besværet fødsel kaldes også dystoki. Ofte ender en besværet fødsel med et kejsersnit, hvorved der er en god overlevelseschance for de levedygtige fostre. Her nævnes 3 almindelige grunde til besværet fødsel. Hvis du er i tvivl, bør du kontakte din dyrlæge.
Vesvækkelse: Vesvækkelse er en tilstand hvor tævens veer er så svækkede at en normal fødsel umuliggøres. Der er flere tilstande der kan fremprovokere en vesvækkelse. Vesvækkelse kan fremprovokeres, hvis tæven får et meget lille kuld hvalpe eller dødfødte hvalpe, idet hvalpen / hvalpene ikke har den fulde evne til at stimulere livmoderen i opblokningsperioden. Vesvækkelse kan også opstå af udmattelse, f.eks. efter længerevarende veer hos afkræftede, fede eller ældre tæver. Mild vesvækkelse kan i visse tilfælde afhjælpes ved at går en lille tur med hunden. En alvorlig vesvækkelse kræver at dyrlægen undersøger hunden, hvorefter han kan give en vestimulerende injektion og kalk. Du må ikke selv eksperimentere med forebyggende eller behandlende kalktilskud uden rådgivning fra din dyrlæge.
Fejllejring: I uheldige tilfælde kan en hvalp sidde fast i fødselsvejen. Dette kan skyldes en fejllejring af en eller flere hvalpe. Fejllejring kan bl.a. ses hos overvægtige tæver, hvor bækkenet er udfyldt af fedt, hvorved hvalpens fødselsvej forsnævres. De fleste hvalpe fødes forlæns, mens det også er ganske normalt at fødes baglæns. Forestil dig at du skulle tage en vandrutsjebane der var formet som et rør og tænk på hvordan du skulle ligge for at komme hurtigst igennem røret. Ud fra denne lille tommelfingerregel er det let at forestille sig, hvornår en fødsel foregår hurtigt og glat, og hvornår hvalpen kan ende med at sidde fast i fødselskanalen. Nogle fejlstillinger kan rettes af en dyrlæge.
Forholdsvis for store hvalpe: Ved små kuld stiger risikoen for, at fostrene er forholdsvis for store og derfor ikke kan fødes på normal vis. Samme tendens ses hos de hunderacer der har et forholdsvist stort hoved i forhold til kroppen. Hvis tæven parres med en meget stor hanhund, kan de store hvalpe også give en besværet fødsel.

Tak til Jeanette Præst, der har sendt disse vidunderlige fotos af sin tjekkiske rottehund Freja

 

 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail

Hvad skal jeg vide om min hvalp

Hvad skal jeg vide om min hvalp?

Som hvalpeejer er der meget, man skal tage stilling til, uanset om man er ny i gamet eller rutineret hundeejer. Man bliver ofte bombarderet med anbefalinger og måske endda nærmest ubrydelige regler, og det kan være svært at overskue det helt rigtige for ens hvalp. Fælles for langt de fleste hvalpeejere er dog ønsket om den bedste opvækst med de mest optimale betingelser for en sund tilværelse for hunden. Har man en glad og nysgerrig hvalp, der med glæde spiser, så er man godt på vej. Er høm-høm’erne oven i købet lige til at samle op på gåturen, ja så er man endda rigtig godt på vej. Når alt kommer til alt, så er det ingen raketvidenskab at få en hvalp, og der er bestemt ingen grund til at gøre det mere kompliceret end nødvendigt. Den komplicerede del findes der heldigvis råd for – bare spørg os hos Olivers!

Det skal være let at give sin hvalp mulighederne for et langt og sundt liv hundeliv, og et fuldfoder til hvalpe er en god løsning. Har man en sund og rask hvalp, så er de ernæringsmæssige behov dækket gennem fuldfoder til hvalpe. Med et godt kvalitetsfoder til din hvalp og med lidt baggrundsviden kan du lettere sortere i de mange gode råd og anbefalinger, og ikke mindst være med til at sikre en optimal og harmonisk vækst hos din hvalp.

 

Hvalpefoder

Det første leveår hos hvalpen består hovedsageligt af vokseværk for fuld skrue, og både skelet samt muskulatur tager godt fra sig. Særligt de første 3 – 4 måneder af hvalpens liv er karakteriseret ved en kraftig vækst, og netop derfor betegnes denne periode ofte som ”kritisk”. Sagt med andre ord, det er uhyre vigtigt at alle ernæringsmæssige behov dækkes for en optimal vækst. Som hvalpeejer sikrer du bedst muligt en optimal vækst med et foder, der har den rette mængde protein og balance mellem kalcium og fosfor (Ca/P). Den rette mængde protein ligger ofte i omegn af 30%, mens Ca/P-balancen bør ligge tæt på forholdet 1.2:1. Hos Olivers er det vores mål at give de bedste betingelser for lige netop din hvalp, og det er en af grundene til, at vores hvalpefoder indeholder tæt på 30% protein. Hos Olivers fremgår al nødvendig information på emballagen, som det altid bør gøre på hundefoder. På denne måde kan du let se hvad foderet indeholder og om din hvalp får det den skal have. Med et kvalitetsfoder som OLIVERS Start og Large Breed Start er du med til at give din hvalp en god start på livet.

 

Hvornår skal jeg skifte til voksenfoder?

Når hvalpen er forbi de 3 – 4 måneder, vil væksten aftage og hvalpens ”vækstkurve” vil langsomt flade ud. For de helt store racer som newfoundlændere og gran danois vil der dog gå yderligere 2 måneder før kurven begynder flade ud. Væksten er altså langt fra jævn, og afhænger i den grad af hvalpens alder og størrelse. Derfor er det vigtigt at fodre sin hvalp efter dens vækstkurve! Men det kan være uoverskueligt som hvalpeejer at vide hvor meget man bør fodre og hvor længe man bør fodre med hvalpefoder. For at være godt klædt på til fodre på bedst mulig måde, skal man vide hvornår ens hvalp er færdig med at vokse.

Små og mellem store hunderace når ofte deres slutvægt i en alder 9 – 10 måneder, mens der går op til 11 – 15 måneder for de helt store racer. Mange er af den overbevisning, at når hvalpen har nået sin fulde størrelse, så ophører al vækst og udvikling. Som følge heraf, kunne man let tro, at man bør skifte hvalpefoderet ud med voksenfoder så snart slutvægten er nået. Men sådan hænger det ikke helt sammen. Selvom hvalpen ikke ser ud til at vokse mere, så sker der stadig mange ting som vi mennesker ikke kan se. En stabil vægt betyder nemlig ikke, at væksten er fuldkommen, da skelettet på nuværende tidspunkt endnu ikke er færdigt med at vokse. Faktisk er små hunde først helt færdige med at vokse, når de nærmer sig 12 måneder, mens de helt store racer kan være op til 2 år før deres skelet er færdigudviklet. En god tommelfingerregel er derfor at fodre små racer med hvalpefoder til de 10 – 12 mdr, mellem racer til de er 12 – 14 mdr og store racer til når de er 14 – 16 mdr. Alle hunde er dog forskellige, og er du i tvivl er du altid velkommen til at kontakte vores rådgivere i kundeservice på tlf. 43641364.

Nedenfor ses en vækstkurve som illustrerer vækstrater for de forskellige racer. De øverste kurver repræsenterer de helt store racer som gran danois, mens de nederste kurver repræsenterer de helt små hunde.

 

 

Hvor meget foder skal min hvalp have?

Alle hvalpe er forskellige uanset race og netop af den grund kan det være svært at gennemskue hvor meget foder man bør tildele sin hvalp. En anden faktor som ligeledes er afgørende, er mængden af energi i foderet – altså hvor mange kcal/100 g. Et godt kvalitetsfoder til hvalp indeholder typisk ca. 400 kcal/100 g. Olivers hvalpefoder er ingen undtagelse, og f.eks. indeholder vores Start Grain Free 395 kcal/100 g, mens vores Max Meat Puppy 410 kcal/100 g. For at gøre det så let som muligt, kan du altid finde en fodervejledning på bagsiden af vores hvalpefoder. Man bør dog altid have i mente, at aktivitetsniveauet er med til at bestemme fodermængden, så bliv ikke forskrækket, hvis din hund skal have en smule mere eller mindre i forhold til vores vejledning.

 

Hvad sker der når min hund vokser?

Som nævnt fortsætter væksten hos hvalpen, selvom det måske kan være svært at se som hvalpeejere, sidst i vækstperioden. Derfor bevæger os i nu et skridt dybere ned i fysiologien, så du kan blive lidt klogere på, hvad der rent faktisk sker og hvorfor det er så vigtigt at fodre med hvalpefoder.

Allerede i fosterstadiet udvikles knogler og muskler, her består knoglerne dog primært af brusk. Efterhånden som sidste del af fosterperioden nærmer sig, forbenes knoglerne, også kaldet mineralisering. Dvs. at brusken ”hærdes” og bliver til det væv vi kender som knoglevæv. Det er først knoglerne der udvikles og sidenhen musklerne. Knoglevæksten har nemlig afgørende betydning for muskelvækst. Når knoglerne vokser i længden vil musklerne også vokse. Længdevæksten af knoglerne sker fra fødsel frem til pubertetens indtræden. Og lige præcis dette er grunden til, at det er vigtigt at fodre med hvalpefoder til vækstperioden er forbi!

Lad os tage udgangspunkt i de lidt større racer, som f.eks. en rottweiler. Man kan være tilbøjelig til at tro, at den vil være helt færdig med at vokse i en alder af 12 mdr. Og det er med god grund at antage, da den vil være tæt på at have nået sin slutvægt. Men rottweileren er en tung hund, og derfor er det særligt vigtigt med et sundt og stærkt skelet. Skelettet skal kunne bære en stor mængde muskler, og derfor er det vigtigt at sikre en den rette mængde Ca/P. Den bedste måde, at sikre sin hund den rette mængde Ca/P er at fodre med et premium hvalpefoder til den fulde vækst er forbi. Ved at fodre med OLIVERS Large Breed Start, som egner sig særdeles godt til større hunde, så har du som ejer taget højde for den rette mængde protein og Ca/P-balance. Vi anbefaler derfor vores Large Breed Start til rottweilere, indtil de er 14 – 16 mdr.

 

Som nævnt er mængden af protein en af de ting man bør kigge efter, når man skal vælge hvalpefoder. Proteiner kaldes kroppens byggesten, og det er der en særlig grund til! Hunde kan, som mennesker, ikke øge antallet af muskelfibre, da disse er anlagt prænatalt.

Dvs. man kan altså ikke træne sin hund til at få hverken flere muskler eller muskelfibre. Til gengæld er naturen igen så smart indrettet, at muskelfibrene kan vokse i størrelse ved at øge antallet af cellekerner. Processen er lidt langhåret og det ville kræve en længere roman af forklaring, men essensen er, at musklerne vokser i takt med, at hvalpen vokser og tilpasses derfor skelettet. Gå derfor efter et hvalpefoder med et proteinindhold på omkring 30 % eller højere. Dernæst bør man vægte animalsk protein højt, da protein er hundens primære energikilde. Et godt kvalitetsfoder til hvalpe indeholder sjældent meget mindre end 30% protein og det er ofte gode proteinkilder, såsom kylling eller fisk, der anvendes i foderet.

Gode knogler og stærke muskler er med til at give hunden den bedste start på livet.

Når alt dette er sagt, så spiller ernæring helt klart en afgørende rolle. Udviklingen er også hormonbestemt og den har vi i mindre grad indflydelse på. Men med den rette ernæring, kan du som hvalpeejer give de bedste betingelser for en harmonisk vækst. Gode knogler og stærke muskler er med til at give hunden den bedste start på livet.

 

 

Hvad anbefaler vi hos Olivers?

Små hunderacers vækst forløber langt hurtigere end større hundes, og derfor er mængden af energi højere i Start sammenlignet med Large Breed Start. Mellemstore hunde følger de små racers vækstsforløb de første 3 – 4 mdr, men langsomt sænkes farten og behovet for mængden af energi i foderet falder. Derfor anbefaler vi hos Olivers Start til mindre hunde gennem hele deres hvalpetid, mens vi til hunde med en slutvægt på 15 – 20 kg anbefaler Start de første 3 – 4 måneder og derefter vores Large Breed Start.

Til de helt store hunde, anbefaler vi Large Breed Start igennem hele hvalpeperioden. På denne måde tages der højde for hvalpens vækst bedst muligt. Start og Large Breed Start fås både i ”Classic” og i ”Grain free” varianten.

 

Din hund har fire poter som skal bruges, men alt med måde..

Der findes ingen regler for hvor meget eller hvor lidt motion og aktivering en hvalp må udsættes for, da alle hunde er forskellige. Men en ting er dog soleklart - alt med måde. Hvalpen skal aktiveres og have lov til at udforske det, som den er skabt til. Uanset race, så er de født med fire ben og de skal bruges. Men det er dog vigtigt at man ikke overbelaster sin hund med for meget aktivitet, da skelettet endnu ikke kan klare maksimal belasting, før mineralisering er komplet. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på hvornår ens hund bliver træt. En tur på trapper til 5. sal eller en lang løbetur vil, måske være indlysende for de fleste, være i overkanten for en hvalp. Men det betyder ikke man skal pakke sin hvalp ind i bobleplast. Det handler om at bygge det hele op gradvist. Så kig på din hvalp, er adfærden ændret? Rådfør dig hellere en gang for meget hos dyrlægen end en gang for lidt, da oversete overbelastninger kan føre til varige skader.

//Nina Mieritz
Stud. Cant. Scient. Animal Science

 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail

Vacc

Vaccination. Ved vaccination forstås en indsprøjtning med det smitstof (virus eller bakterie), der er årsag til sygdommen, således at dyret danner antistoffer imod smitstoffet. For ikke at forårsage sygdom, men alligevel være i stand til at påvirke immunsystemet til at danne antistoffer, må smitstoffet i en vaccine gives i en ændret form. Dette kan enten være som dræbt eller levende smitstof. Ved at anvende dræbt smitstof (dræbt vaccine) hindrer man en opformering af smitstoffet i dyret efter vaccinationen, og på grund af det store indhold af dræbte antigener i vaccinen, vil dyret danne høje antistoffer overfor de enkelte komponenter. Man får således på en sikker måde vaccineret dyret mod de forskellige infektioner, uden risiko for at påføre dyret nogen sygdom eller andre bivirkninger, der kan følge anvendelsen af levende smitstof i en vaccine (levende vaccine). Hvad er maternelle antistoffer? Straks efter fødslen modtager hvalpen antistoffer fra moderen igennem råmælken. Disse antistoffer passerer igennem tarmene og bliver optaget i blodet, hvor de beskytter hvalpen i de første leveuger imod de infektioner, som moderen selv er immun overfor. Denne type antistoffer kaldes - MATERNELLE ANTISTOFFER - og de forsvinder langsomt indenfor de første leveuger. Hvornår er hvalpen fri for maternelle antistoffer? Dette afhænger af hvor god moderens egen beskyttelse er overfor de forskellige sygdomme. Dette er igen afhængig af moderens vaccinationsstatus samt det aktuelle smittepres i det miljø, som omgiver hunden. Jo bedre moderen selv er beskyttet, jo flere antistoffer overføres via råmælken, - jo højere bliver hvalpens antistofindhold i blodet og jo længere er den nyfødte hvalp beskyttet. Maternelle antistoffer kan yde beskyttelse i op til 16 uger efter fødslen. Hvornår kan man påbegynde vaccination? Foruden at beskytte hvalpen mod sygdom vil de maternelle antistoffer også blokere for effekten af en vaccination. Først når hvalpen har et meget lavt indhold i blodet af maternelle antistoffer og dermed er helt modtagelig for smitte, kan man gennem vaccination aktivere hvalpens eget immunsystem. Da det tidspunkt, hvor hvalpen er fri for maternel immunitet, er forskelligt fra sygdom til sygdom og fra hvalp til hvalp, vil dyrlægen under hensyntagen til risikoen for smittepåvirkning fra det miljø, der omgiver hvalpen, fastlægge det bedste tidpsunkt for påbegyndelse af et vaccinationsprogram. Vaccinationsprogram Såfremt man ønsker sin hvalp bedst muligt beskyttet, kan nedenstående vaccinationsprogram følges: Første vaccination i 12. leveuge. Anden vaccination i 16. leveuge. Årlig revaccination. Såfremt vaccination påbegyndes før 12. leveuge gives yderligere 2 basisvaccinationer ved 12 og 16 uger. Kan der alligevel trods vaccination forekommer sygdomsudbrud blandt de vaccinerede hunde? Ja, det kan der. Det gælder hos mennesker og dyr, at enhver immunitet kan gennembrydes. Dels er der forskel på de enkelte individers evne til at danne antistoffer efter en vaccination, og dels er smittepresset forskelligt afhængig af det omgivende miljø. Endvidere kan individets modstandskraft nedsættes af mange årsager, som f.eks. anden sygdom, ormeangreb og stress. Imidlertid vil et sygdomsudbrud på en vaccineret hund ofte bliver mildere end på en ikke vaccineret hund. Er der nogen risiko forbundet med vaccination? Bivirkninger er ydest sjældne, men kan dog forekomme. Hunden kan blive lidt nedstemt, og der kan på injektionsstedet ses mindre hævelser, som normalt forsvinder på få dage. Allergiske reaktioner er ligeledes sjældne såvel ved første som ved senere vaccinationer. Hos dyrlægen » Akupunktur » Bedøvelse » Endoskopi » Kastration af hanhund » Kemisk kastration af hund » Operationspatienten » Ormekur » Røntgen » Sterilisation » Ultralydscanning » Vaccination » Vaccination mod kennelhoste » Vaccineret - Hvad sker der? » Øjenlysning

 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail

Hund og barn

 

 

Skab en god relation mellem barn og hund
Et samspil mellem barn og hund kræver noget af begge parter. Man kan ikke alene kræve af hunden, at den skal være sød og omgængelig overfor børnene, hvis ikke børnene forstår og respekterer hundens grænser. Det er derfor en opgave for forældrene, at man i familien laver regler omkring hvalpen, allerede inden den kommer hjem.

 

Børnene skal lære om hvalpens behov for hvile, lære at tage hensyn osv. Det er vigtigt, at man lærer sine børn, at hunde har visse grænser, som det er vigtigt, man respekterer. Lad fx ALDRIG børnene sidde/kravle/ligge på hunden. Selvom hunden accepterer det, vil der ofte ses en lang række dæmpede signaler. Ligeledes skal man lære børn ikke at tage mad/kødben eller stjålent legetøj fra hunden, da der kan opstå farlige situationer, og barnet kan blive bidt - også selvom hvalpen ikke mente noget ondt med det.

 

At have dyr er sundt for børn
Børn har stor glæde af at vokse op med dyr. De udvikler sociale kompetencer, får empatiske evner for verden omkring og øger deres tålmodighed og forståelse. For at få etableret den gode relation imellem barn og hund er det nødvendigt, at man som voksen lærer både barnet og hunden at forstå hinanden.

 

For at kunne lære barnet om forståelse for hundens adfærd, er det nødvendigt, at man selv har den rette forståelse. Det er vigtigt, at man ikke har den holdning at hunden ”bare skal gøre som jeg siger” og at man ikke bruger straf overfor hunden (verbalt, fysisk eller andet). Hvis du viser barnet den opførsel, så vil barnet tænke, at det er i orden og kopiere den adfærd. Det kan med tiden skabe konflikter mellem hund og barn.

 

Leg skal foregå i roligt tempo
Leg imellem barn og hund kan hurtigt tage overhånd og blive voldsomt. En hvalp har skarpe tænder og bider temmelig hårdt – for hvalpen er det blot leg, den mener ikke noget ondt med det, men barnet kan blive ked af det, når hvalpen bider. Vær også opmærksom på at hunden nemt kører sig selv op, hvis legen foregår i et hurtigt tempo, og pludselig kan situationen komme ud af kontrol. I stedet skal man lade barnet træne nogle enkle øvelser med hunden, fx aktiveringsøvelser eller gemmeleg.

 

Husk at holde en pause
Både barn og hvalp kan indimellem have brug for en timeout hver for sig. Her er det vigtigt at etablere en base, hvor hvalpen føler sig tryg. Det kan være i et bur eller en hvalpegård. At hvalpen kan være alene i bur/hvalpegård vil desuden hurtigt blive en stor fordel, hvis børnene har besøg af venner, der er utrygge ved hunde.

 

Nogle vigtige grundregler
Lad aldrig børn være alene med hunden eller gå tur med den. Lær barnet at han/hun ikke må holde fast eller kramme hunden. Det er også vigtigt, at barnet forstår, at hvis hunden sover eller bare gerne vil være i fred (fx hvis den går sin vej), så skal man respektere det. Man må heller ikke forstyrre den, når den spiser. Endeligt er det vigtigt at lære barnet, at man ikke skal gå hen til fremmede hunde uden at spørge dens ejer om lov, og at man ALDRIG går hen til en hund, som står bundet.

 

Stine Nørholm Elgaard har i ”Hvalpebogen” beskrevet, hvordan man lærer børn og hunde at forstå hinanden. Hvalpebogen kan købes her: www.hvalpebog.dk

 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail

| Svar

Nyeste kommentarer

13.09 | 13:54

Hej har du nogen planlagte kuld på vej?

19.07 | 21:02

Hei! Har nå søkt «overalt» i to år etter min nye BC-venn…. uten hell. Leter etter den spesielle; langhåret, klassiske tegninger, hengeører, tæve. Har dere kull?

13.06 | 11:50

Hej Rita - sikke en køn hundepige og hun ser så dejligt ud, så rolig og glad - jeg er så ked af at jeg ikke har mulighed for at overtage hende.

19.05 | 07:02

Hej Ramon.
Har du et tlf nr jeg kan kontakte dig på?
el du kan kontakte mig
41423822