Gode råd 2. bemærk Der er 3 sider her

Når hunden tigger om opmærksomhed

 
Når hunden tigger om opmærksomhed
 

Daglig kontakt og samvær med din hund er nødvendig for, at hunden trives, men hvis hunden finder ud af, at den kan få din opmærksomhed ved at opføre sig på en bestemt måde, vil den derfor oftere og oftere opføre sig denne måde. Efterhånden kan hundens adfærd udvikle sig til en plage for dig. I denne folder, vil vi fortælle dig, hvordan du kan få din hund til at holde op med at tigge om opmærksomhed.

Hundens behov skal dækkes
Du skal naturligvis forvente, at det at have hund kræver, at du tilbringer tid sammen med den. Du skal, udover almindeligt samvær, dagligt afsætte tid til røgt og pleje, træning, aktivering samt motion. Som hundens "leder" er det dit ansvar, at disse behov bliver dækket. Du kan styrke din position som en god leder ved, at du tager initiativ til træning, leg, kontakt m.m.

Hunden skraber, puffer, gør eller hopper op
Hvis din hund skraber på dig med forpoten, puffer til dig med snuden, gør ad eller hopper op ad dig, kan du få en til at holde op, hvis du ignorerer den fuldstændigt. I første omgang vil hunden bliver mere ihærdig i den forsøg på at få din opmærksomhed. Det plejer jo at virke. Hunden vil dog ret hurtigt finde ud af, at det ikke hjælper, og efterhånden vil dens forsøg på at få din opmærksomhed ophøre. Men hvis du blot en gang imellem belønner hundens anstrengelser ved at vise den opmærksomhed, vil det være nok til, at den fortsætter med at plage dig.

Hunden opfører sig unormalt
Hunden kan også vise anden adfærd, hvor det ikke er så indlysende, at den forsøger at få din opmærksomhed. Når en hund har lopper, vil den ofte få eksem ved haleroden. Da denne eksem klør voldsomt, vil hunden forsøge at bide sig ved haleroden, og den vil måske løbe rundt om sig selv. Hvis hunden finder ud af, at den kan få din opmærksomhed, når den opfører sig på denne måde, kan den fortsætte med det, efter den er blevet behandlet for lopper og medfølgende eksem. Hvis hunden bider sig i benet, kan det ligeledes have startet med, at hunden var generet af et eller andet, og så fandt ud af, at den på denne måde kunne få din opmærksomhed. Hvis din hund begynder at opføre sig underligt, bør du derfor straks gå til dyrlægen for at få undersøgt, om der er noget fysisk galt med den.  


Tvangshandlinger
Opmærksomhedssøgende adfærd kan afsløres ved, at adfærden kun ses, når du eller andre familiemedlemmer er til stede. Men hunden kan også opføre sig underligt uafhængigt af, om den er alene, eller den er sammen med familien. Hvis der ikke er noget fysisk i vejen med hunden, kan der i stedet være tale om tvangshandlinger. Denne type adfærd kan opstå, hvis hunden ofte kommer i en presset situation, hvor den ikke kan finde ud af, hvad den skal gøre - for eksempel hvis hunden ikke kan flygte fra noget, som gør den angst, eller hvis den er i konflikt mellem at nærme sig noget, der gør den bange, og flygte fra det. I begge tilfælde vil hunden blive frustreret. Derfor kan hunden udføre adfærd, der tilsyneladende er uforklarlig ud fra den situation, som den er i. For eksempel kan den begynde at slikke sig. Hvis hunden gennem en længere periode kommer i en situation, som udløser denne adfærd, vil adfærden udløses ved stadigt laver grader af frustration. Der er derfor fare for at adfærden udvikler sig til en tvangshandling.
Det specielle ved tvangshandlinger er, at de er uden for individets egen kontrol ,og at de ofte udløses i særlige situationer. Hos hunde vil tvangshandlinger som nævnt ovenfor forekomme uanset, om familien er tilstede eller ej. Under vise omstændigheder kan opmærksomhedssøgende adfærd kan udvikle sig til tvangshandlinger. For eksempel, hvis hunden er meget aktiv, men generelt er understimuleret, og hunden bliver belønnet for at udføre den pågældende adfærd. I sådanne tilfælde kan hunden efterhånden begynde at udføre adfærden, selvom den ikke længere bliver belønnet. Det, at hunden udfører adfærden, bliver en belønning i sig selv. Hvis din hund begynder at opføre sig underligt, må du derfor aldrig forsøge at aflede den ved at tilbyde den godbidder. Tvangshandlinger kræver altid behandling af en dyrlæge.

Sådan gør du
Du bør sørge for, at gøre din hunds afhængighed af dig mindre. Det kan du gøre ved at følge nedenstående råd:  

  • Lær hunden at arbejde selvstændigt. Gå til træning med hunden. Find en hundeklub, hvor man lægger vægt på, at træningen er lystbetonet. Streng dressur vil blot gøre problemet værre. Ved træningen kan du lære, hvorledes du kan lægge spor til hunden, som den skal følge. Sporsøgning, søg efter genstande eller godbidder inde og ude samt agility øger hundens selvstændighed samt stimulerer og trætter den mentalt på en sund og naturlig måde.   
  • Afbryd aldrig hunden, hvis den beskæftiger sig selv - med mindre, at den gør noget, som den ikke må.   
  • Sørg for, at hunden ikke knytter sig for stærkt til én person i familien. Lad familiens medlemmer deles om "forpligtelserne" over for hunden - det vil sige gåture, fodring, social kontakt samt beskæftigelse. Fodringen af hunden bør dog kun foretages af familiens voksne medlemmer. Hvis du bor alene, bør du aftale med venner og bekendte, at de skal komme at går tur med hunden en gang i mellem.   
  • Hunden må ikke følge familiens medlemmer rundt i huset hele tiden, men skal flere gange om dagen belønnes for at blive liggende, indtil den bliver givet fri.   
  • Lad ikke hunden sove i sengen. Du bør dog ikke lukke den ude fra soveværelset.   
  • Giv aldrig efter, når hunden tigger om opmærksomhed. Undgå at skælde hunden ud eller irettesætte den på anden måde, når den gør det, da den også vil opfatte dette som en form for opmærksomhed. Hunden skal ikke have mindre opmærksomhed end den plejer, men kontakten skal ske på dit eller andre familiemedlemmers initiativ.   
  • Lad hunden arbejde for belønning. Vil du give hunden en godbid, skal du altid bruge lejligheden til at træne med den - f.eks. indkald, sit, dæk, pote, rulle eller lignende, så hunden gør noget for at få godbidden.   
  • Sørg for, at hunden bliver stimuleret og aktiveret, når familien er hjemme. Find på små opgaver, hvor hunden får lejlighed til at bruge sin næse. Gør dem gradvist sværere, men gå ikke hurtigere frem, end hunden har mulighed for selv at løse dem. Du kan for eksempel starte med at smide en håndfuld hundekiks ud i haven, som det vil tage 15-20 minutter for hunden at finde.
 

I praksis kan det være vanskeligt, at ignorere hundens opmærksomhedssøgende adfærd fuldstændigt. Derfor kan det være nødvendigt at lære hunden, at den opnår det modsatte af, hvad den ønsker, hvis den meget ihærdigt tigger om opmærksomhed. Det kan du lære hunden på følgende måde:
1) Sig kort og kontant "NEJ!", ligeså snart hunden begynder at tigge om opmærksom, drej siden til den i en rask bevægelse, og gå omgående væk fra den. Forlad om nødvendigt lokalet. Efterhånden vil hunden lære, at et "NEJ" betyder, at du afbryder kontakten med den.
2) Kald på hunden ca. 10 sek. efter, at den er holdt op med at tigge om opmærksomhed, få den til at sætte eller lægge sig, giv den en godbid og ros den.
3) Lad hunden sidde eller ligge i 20 sek., giv den endnu en godbid, ros den, og giv den fri. 

Når du i en periode er gået væk fra hunden, kan du prøve, om det er tilstrækkeligt at sige "NEJ!" og dreje siden til den, når den tigger om opmærksomhed. Hvis det ikke er nok til at få hunden til at holde op, skal du fortsætte med at gøre som beskrevet ovenfor. 

Hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, eller træningen ikke lykkes, er det vigtigt, at du søger hjælp - for eksempel hos en adfærdsbehandler eller en dyrlæge med erfaring i adfærdsbehandling. Husk på, at tvangshandninger altid kræver behandling af en dyrlæge.

Kilde: Dyrenes Beskyttelse 


 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail

For at få en hund til at holde op med at gø, er det første skridt at lære den at gø - på kommando. Dyrlæge giver gode råd til en mere stille hund.

Af Rie Jerichow | Foto: Colourbox | 30. november 2012
Forstå hvorfor hunden gør. Gør den, fordi den er alene hjemme og ikke kan lide det? Gør den ude i haven for at beskytte sit territorium, vil den lege, eller er den bare sulten? Der er altid en årsag.

 

Forskel på racer

Indrømmet. Nogle hundeejere har større udfordringer end andre. Hvis man for eksempel er indehaver af en labrador, er det betydeligt lettere at få den til at lade være med at gø, end hvis man har en gravhund eller en dansk-svensk gårdhund.

»Det er racer, der fra naturens hånd er udviklet til at gø meget. En dansk-svensk gårdhund er avlet til at løbe rundt på gården og gø, hvis der kommer nogen, så landmanden kan høre det,« fortæller dyrlæge Paulette Vivian Topsøe-Jensen, der har speciale i familiedyr. Hun anbefaler at tage den dimension med i sine overvejelser, når man vælger hund og ikke kun vælger hund ud fra, hvor nuttet den ser ud.

Hundens psyke spiller ind

Også inden for de forskellige racer kan der være store individuelle forskelle.

»Det handler i høj grad også om, hvor stærk en psyke den individuelle hund har. Typisk vil den mere sårbare hund gø meget, hvis den ikke vil være alene uden sin ejer,« siger hun.

Dyrlægens råd:

 

  • Forstå hvorfor hunden gør. Gør den, fordi den er alene hjemme og ikke kan lide det? Gør den ude i haven for at beskytte sit territorium, vil den lege, eller er den bare sulten? Der er altid en årsag – også selv om man måske ikke kan se det. Man skal huske, at det at gø er en normal måde for en hund at kommunikere på.

  • Hvis hunden gør, fordi den vil ’forsvare’ sin have, bør man overveje at lade være med at lukke den ud i haven alene. Når ejeren er med, gør hunden som regel ikke. Hvis hunden skal have luft, må man gå en tur med den. Hvis den skal adspredes, må man lege med den. Ejeren skal tage lederskab og ikke lade hunden stå ved territoriet og gø.

  • For at få hunden til at stoppe med at gø, skal den ’omprogrammeres’ til en anden adfærd. Det kan man for eksempel gøre ved at træne hunden til at gø på kommandoen ’vuf’, for derefter at lære hunden at stoppe på kommandoen ’schhhh’. Når hunden har en kommando til at gøre noget, er det lettere at lære hunden at følge en kommando, hvor den stopper igen.

 

 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail

Sådan lærer du hunden at være alene hjemme

Hunden er et flokdyr. Derfor er den fra naturens side ikke særlig godt rustet til at være alene hjemme, men det kan den lære. Det går lettest, hvis den på det nærmeste får det ind med modermælken.
Af Rie Jerichow | Foto: Colourbox | 20. januar 2013
Lav gerne hundens kurv om til en lille rede og giv den måske en ’sutteklud’, for eksempel en T-shirt, der dufter af dens mennesker.

 

Nogle hunde er bedre til at være alene

En lille selskabshund er avlet til at være selskabelig og meget sammen med sin ejer. Så det er egentlig ikke så mærkeligt, at den kan blive meget utryg, hvis den hver dag bliver overladt til sit eget selskab i mange timer.

»Men selv inden for de enkelte racer kan der være store forskelle. For nogle hunde falder det fuldstændigt naturligt at være alene hjemme, fordi de har en stærk psyke. De er ikke spor nervøse og lægger sig bare til at sove. For andre hundeindivider kan det være et stort problem, som ofte falder tilbage på ejerens opdragelse af hunden,« siger dyrlæge Paulette Vivian Topsøe-Jensen, der har speciale i familiedyr.

»Hvis hunden er stærkt knyttet til sin ejer og for eksempel får lov til at sove i sengen, kan hunden for eksempel have svært ved at håndtere, at ejeren pludselig går sin vej. Det giver hunden en regulær separationsangst. Derfor er det en god idé at få hunden lidt på afstand, når man er hjemme hos den,« siger hun.

Dyrlægens bedste råd til hunde, der skal være alene

 

  • Så snart man får den lille hvalp hjem, skal man begynde at træne den i at være alene. Derfor er det en god idé at få sin hundehvalp, mens man har ferie – vel vidende, at man inden længe skal tilbage på arbejde, hvor hunden skal være alene i flere timer.

  • Begynd med at træne den lille hvalp til at være alene i sin kurv. Derefter til at være alene i et rum, mens man går ud. Så kan man gå uden for døren i kort tid ad gangen og komme ind igen. Langsomt øger man det interval, man er væk.

  • Sørg for, at hunden er velstimuleret, når man går fra den. Det er bedst, hvis hunden på det nærmeste føler det som lidt af en befrielse, fordi den har brug for at slappe af og er så træt, at den ikke gider lege mere.

  • Giv den noget rart at spise som for eksempel et griseøre. Lav dens kurv om til en lille rede og giv den måske en ’sutteklud’, for eksempel en T-shirt, der dufter af dens mennesker.

  • Hvis man har et seriøst alene-hjemme-problem, er det en god idé at få professionel hjælp. Også her er nøgleordet træning.
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail

hvorfor ormekur er vigtig. Her gir vi altid 3 x ormekur. Men jeg vil anbefale den nye ejer også at give en. Det kan gøres når hvalpen skal have sin anden vaccination

 

Spolorm hvalpe

 
 

Denne artikel:

 

 
 

Hvalpe kan fødes med spolorm, som de får overført fra tæven før fødslen. Det sker mellem 42 og 47 drægtighedsdag, hvor infektive ormelarver vandrer gennem livmodervæggen til fostrene. De overførte larver vandrer til lungerne og videre til hvalpens tarm, hvor de er til stede på fødselstidspunktet. Disse orm udvikler sig til kønsmodne orm og hvalpen begynder at udskille spolorm æg ved to - tre ugers alderen. Tæven slikker hvalpene, hvorved hun bliver inficeret. I løbet af kort tid udskiller tæven igen æg og herved øges infektions presset.
Samtidig smittes hvalpen gennem modermælken, når den dier. Derfor er hvalpe særligt udsatte i de første fem - otte uger efter fødsel.
Læs orm.

Hvad kan jeg gøre?
Man kan behandle hvalpene med lægemidler mod spolorm. Som regel tilråder man første ormebehandling af hvalpene, når de er tre uger gamle. Herefter hver anden uge til de er 12 uger eller indtil infektionen er under kontrol.
Smittepresset kan være større i kenneler og hundepensioner. Således er der i Danmark udført undersøgelser i 19 kenneler, hvor man fandt, at 31,6% af hundene var inficeret. Undersøgelse af afføringsprøver kan være nødvendig for at afklare, om der er skjulte infektioner. Dette kan have betydning for at vælge den rigtige behandlings strategi.

 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail

Fyrværkeri

 
Fyrværkeri – et mareridt for mange hunde

Af Ea Holmquist, Tilknyttet ekspert i OLIVER'S

Mange mennesker elsker dem og har dem som fast tradition hvert eneste år. De imponerende nytårsraketter, som vi hvert eneste år skyder Nytåret ind med.

Det har desværre den negative sidegevinst, at i tusindvis af hunde (og i øvrigt også andre dyr) får et traume for livet. Et traume, som nogle hunde mere eller mindre lærer at leve med, men som andre desværre aldrig nogensinde overvinder.

Heldigvis for vores firbenede venner er knaldfyrværkeri blevet totalt forbudt, og det er kun tilladt at sælge – godkendt og dermed lovligt – andet fyrværkeri i perioden 1. til 31. december. Det lovlige fyrværkeri er for eksempel raketter, bordbomber, knaldpropper og stjernekastere. Fyrværkeriet må kun fyres af mellem 1. december og 5. januar.

Set med vores hundes øjne er det en klar forbedring i forhold til dengang, hvor man måtte anvende fyrværkeri – herunder også kanonslag og andre former for knaldfyrværkeri – året rundt. Alligevel er der hvert eneste år børn, unge og voksne, som bryder loven, og allerede fra oktober kan man opleve, at ubetænksomme mennesker i tide og utide fyrer især voldsomt larmende – ulovlige - kanonslag af.

Et kæmpeproblem
Den anerkendte instruktør og adfærdsbehandler Irene Jarnved har gennem årene behandlet rigtig mange hunde, som er blevet skræmte af fyrværkeri.

”Det er et kæmpeproblem hvert eneste år. Der er virkelig mange hunde, som bliver meget bange, og det synes jeg, er frustrerende”, siger hun til PET LIFE. ”Ved hjælp af træning kan vi lappeløse på nogle af hundene, så de får det bedre, men de færreste kan helbredes helt”.

Dengang det stadig var tilladt at anvende fyrværkeri året rundt, arrangerede Irene Jarnved kurser, hvor hun som forebyggelse gradvist trænede hundene op til ikke at være bange for fyrværkeri. Som i alle andre forhold er det nemlig også her langt bedre at forebygge end at helbrede. Men efter den nye lovgivning må heller ikke hun fyre nytårsskyts af udenfor den lovlige periode, så hun har været nødt til at droppe kurserne.

Lydtræning fra hvalpestadiet
Irene Jarnved anbefaler, at alle hundeejere som en selvfølge træner deres hunde til at kunne tåle forskellige lyde. Nøjagtig som man træner indkald og andre hverdagsøvelser, og allerhelst fra de er små hvalpe.

”Jeg kender ingen hunde, som bliver forskrækkede, når vækkeuret ringer om morgenen. Det er ellers en skræmmende lyd, men den er en naturlig del af vores og hundenes hverdag, så den lyd reagerer de ikke på”, pointerer hun og fortsætter:

”På samme måde kan man lære hvalpene fra de er små, at det ikke er farligt, at vi skramler med ting, for eksempel taber grydelåg og nøglebundter på gulvet, eller når vi smækker en ovnlåge i”.

Hun understreger, at ejerens reaktion på pludselige, ”farlige” lyde er altafgørende. Det er vigtigt, at man ikke værdiger hunden et blik – nøjagtig som når vækkeuret ringer. Det skal være den naturligste ting i verden for os.

CD med lyde af fyrværkeri, torden og skud
Man kan også selv gradvist vænne sin hund til lyden af fyrværkeri, skud og torden. Det optimale er at bruge rigtigt fyrværkeri, fastslår Irene Jarnved, men det er en langvarig proces, som tager flere måneder, og fyrværkeri må som nævnt kun skydes af i perioden 1. december til 5. januar. I stedet kan man hos Forlaget Trofast, Dansk Kennel Klub og en række dyrlæger købe CD’en Sounds Scary. CD’en består af fyrværkerilyde, torden og skud, og der medfølger en udførlig vejledning til, hvordan den skal anvendes. En del opdrættere bruger CD’en som en naturlig del af socialiseringsfasen allerede fra hvalpene er seks uger gamle. Det tager lang tid at vænne en hund til lydene, så den ignorerer dem, når det for alvor går løs, så hvis du vil have effekt af CD’en allerede til denne Nytårsaften, er det på høje tid at komme i gang.

Irene Jarnved har lært sine egne hunde en lyd, hun siger med munden, som de forbinder med noget helt vildt sjovt (som ved klikkertræning). Irenes hunde er trænet til jagt, og den specielle lyd bruger hun normalt kun, når ”der falder en fugl ned”. En dag, da hun var ude at gå tur med hundene, lød der uventet et kæmpe-knald lige i nærheden. Irene reagerede hurtigt, og inden hundene nåede at blive forskrækkede, havde hun udstødt lyden, så hundene resten af vejen hjem kiggede op i luften for at se, hvor fuglen mon blev af! På den måde fik hun hundene til at glemme knaldet og i stedet fokusere på det sjove og spændende.

Angst spreder sig ofte til andre lyde
Så heldige (eller dygtige) er det desværre ikke alle, der er. Selv om man har trænet sin hund til ”farlige” lyde, kan den stadig blive bange. Og det lumske ved angst eller fobi overfor fyrværkeri er, at det kan føre til, at hunden dernæst også bliver bange for torden, senere for voldsom regn, senere for moderat og let regn, senere for bildøre, der smækker, senere for poser, der rasler o.s.v. Skrækken breder sig som ringe i vandet – også til lyde, hunden aldrig tidligere har været bange for.

Skræmte hunde reagerer forskelligt. Nogle stivner og ”fryser fast”, nogle forsøger at gemme sig, mens andre flygter i vild panik. Fælles for reaktionerne er dog, at hvis hunden først er blevet voldsomt skræmt, er det umuligt at komme i kontakt med den. Den reagerer hverken på ejerens stemme, berøring eller eventuelle forsøg på at berolige den med godbidder.

Den største fejl, ejeren kan begå, hvis hunden er blevet bange, er at ynke den eller forsøge at berolige den. Så synes den, det for alvor er farligt! Irene Jarnved opfordrer i stedet alle hundeejere til at kontakte deres dyrlæge for at få noget beroligende til deres hund i forbindelse med Nytårsaften, hvis de på forhånd ved, at hunden er bange for fyrværkeri.

Hun har i øvrigt disse råd:

  • Hvis det er muligt at køre i et sommerhus eller lignende, der ligger langt væk fra fyrværkeri, så gør det
  • Sæt eventuelt hunden i pension. Mange hundepensioner reklamerer med, at der ikke er fyrværkeri i deres område
  • Hvis I er nødt til at være hjemme sammen med hunden, hvor der fyres fyrværkeri af, så træk gardinerne for og spil musik, så lyset og lydene holdes ude
  • Giv hunden et lækkert kødben eller lignende, den kan hygge sig med. Dyr der spiser har ikke så meget energi til at stresse med

Min personlige opfordring vil desuden være, at man aldrig må lade sin hund være alene hjemme, når der er risiko for, at der bliver skudt fyrværkeri af. Og det burde være en selvfølge, at man ikke tager sin hund med ud i haven eller på gaden, mens der bliver fyret fyrværkeri af. Hvert år er der hunde, der løber hjemmefra i panik Nytårsaften, så luft hunden – i snor – sidst på eftermiddagen eller først på aftenen, og lad den så blive indendøre til næste morgen. Luft den i snor, fordi den kan risikere at stikke af i panik, hvis den hører fyrværkeri, og skyderiet begynder ofte i løbet af dagen, selv om det naturligvis kulminerer omkring midnat. Husk at en skræmt hund ikke reagerer, som den plejer. Ofte flygter den over hals og hoved – sanseløs af skræk. Jeg kendte en gang en middelstor hund, som blev så bange for fyrværkeri, at den forcerede et lodret hundegårdselement på 1,80 meter! Den blev efter mange timers eftersøgning fundet i den anden ende af byen – rystende af skræk. Familien var ellers taget på landet med hunden selve Nytårsaften, men alligevel gik det galt, da de næste dags aften lod den komme ud for at blive luftet i deres gårdhave.

Søg professionel hjælp
Hvis skaden alligevel sker, og hunden bliver bange for fyrværkeri, selv om man har forsøgt at undgå det, skal der hurtigst muligt professionel hjælp til. Lyd-CD’en Sounds Scary giver godtnok også vejledning i, hvordan man kan behandle hunde, der er blevet skræmte af for eksempel fyrværkeri, men det er uhyre komplekst at helbrede en sådan skade, og man kan nemt komme til at begå fejl. Derfor vil jeg anbefale, at man kontakter enten dyrlægen eller en autoriseret adfærdsbehandler.

Hvis du vil vide mere om forebyggelse af skud- og fyrværkeriskader, har den kendte, svenske hundespykolog Anders Hallgren skrevet en lille pjece, som hedder ”Gode råd til hundeejere om skud og fyrværkeri”. Pjecen beskriver blandt andet, hvordan man kan forebygge skader og hvordan man kan vurdere, om hunden er gået i chok. Pjecen kan købes hos Forlaget Trofast.

Irene Jarnved: http://www.etgladhundeliv.dk/
Forlaget Trofast: http://www.tro-fast.dk/
Dansk Kennel Klub: http://www.dansk-kennel-klub.dk/

 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail

Nyeste kommentarer

04.12 | 12:21

Hej. Jeg er meget interesseret i en tæve.
Kan du sende en video eller billeder af tæver.
Kan du beskrive dem?
Med venlig holsen
Alicja Podsiedlik, Ølgod

...
04.12 | 12:08

Hej. Jeg er meget interesseret i en hun. Kan du sende en video eller billeder af tæver.
Kan du beskrive dem?
Med venlig hilsen
Alicja Podsiedlik, Ølgod

...
13.05 | 09:45

Skriv til mig her: 41423822
Kommunikation her er for besværlig

...
12.05 | 20:59

Hej Rita..er der plads til at blive skrevet på venteliste til schæfer..vi søger et nyt familiemedlem da vi mistede vores schæfertæve i januar..vh cinna

...
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE